Karina Nus

Karina arbejder med solo-elever lige fra begyndere til professionelle, i stilarter fra klassisk til heavy metal, workshops i mange forskellige sammenhænge, akuthjælp til hæse sangere, der skal i studie eller synge koncert, sang-/ performancecoach for pladeaktuelle sangere, i studie såvel som live, sangcoach på forestillinger/ teatre, sang-/ performancecoach for bands, taleteknik, hæse/ opererede stemmer, såkaldt tonedøve, foruden den psykologiske del af det at synge. Karina har indtil nu undervist i USA, Holland, Tyskland, Finland, Island, Schweiz, Norge, Sverige, Færøerne og Danmark.

Karina er autoriseret lærer på Complete Vocal Institute (CVI) og underviser på den 3-årige sanger- og sanglæreruddannelse samt på den 1-årige sangeruddannelse i Danmark og i udlandet.

Karina har udover at undervise på CVI og Det Danske Musicalakademi blandt andet været sangcoach på følgende teaterforestillinger:

Københavnerrevyen 2004
Københavnerrevyen 2005
Edith Piaf Musical, Torshavn, 2006
Den allersidste dans,                           Teater Mungo Park, 2006-07.
Jekyll og Hyde, Jysk teater- og musikhus, Silkeborg 2007.
West Side Story,                                       Herning Kongrescenter, 2007.
Kleider machen Liebe,                     Landesbühne Hannover, 2007.
Junglebogen, Nørrebro Teater, 2008.
Den sømand han må lide, Camp X, 2008.
Guitaristernes Jul, Østre Gasværk, 2008.
Sort Samvittighed, 2008-09.
Hush Little Baby, Camp X, 2009.
Nick Cave teaterkoncert, Edison, 2009.

Foruden adskillige akutsessions på teatre, scener og studier, hvor en sanger eller skuespiller er hæs før forestilling, 

Karina Nus har arbejdet med sang fra barnsben. Dog først i mere målrettet omfang siden 1995. Hun startede med klassisk undervisning af blandt andre Birgit Bastian, og har siden 1997 arbejdet med Komplet Sangteknik hos Cathrine Sadolin.

Som udøvende sanger har Karina gennem 10 år medvirket i musicals på Vejle Musikteater, Team Teatret, Svale-gangen, Folketeatret, Ålborg Teater, Herning Kongrescenter, m.fl. Desuden har hun gennem 5 år sunget i flere band- og studiesammenhænge.

Karina rummer som underviser et fuldstændigt fagligt overblik, og gennem sin erfaring er hun i stand til at tage imod enhver opgave. Karina er en empatisk underviser, hvilket gør, at alle elever føler sig mødt - fagligt som menneskeligt. Som sanger har Karina været igennem stort set alle genrer, hvilket er med til at understrege hendes alsidighed som underviser.