Stemme
og nervøsitet
Konkrete, bevidstgørende øvelser til mennesker med nervøsitet, præstationsangst, sceneskræk, eksamensangst mv.
-
Snører halsen sig sammen, når du går på scenen?
-
Ryster og forsvinder stemmen?
-
Føler du, at du kan meget mindre på scenen, end i øvelokalet?
-
Har du eksamensskræk eller præstationsangst?
-
Bliver stemmen en helt anden, når du skal tale eller synge for andre?
Med øvelser og den rette teknik kan du få stemmen til at virke optimalt.
Mange oplever nervøsitet, stakåndethed, rysten, hjertebanken, at stemmen knækker og ikke har samme klang og volumen som ellers.
Ved at arbejde med konkrete, muskulære øvelser og ved at kende kroppens mekanismer, kan du komme ud af kroppens flugt-kamp-mekanisme, der hæmmer stemmebrugen.
Jeg har en årelang erfaring med, og har specialiseret mig i, at arbejde med stemmen under pressede og stressede omstændigheder. Udover de fysiske øvelser har jeg endvidere terapeutiske redskaber fra min uddannelse som metakognitiv stresscoach.
Gennem årene har jeg arbejdet med skuespillere op til en premiere, sangere før vigtige koncerter, erhvervsfolk og politikere, der skal holde store taler, foredrag og oplæg, samt ikke mindst i de rigtig mange akutsessions, hvor jeg har været kaldt ud til sangere, skuespillere og talere, der var blevet hæse op til et job.
Her er det et absolut must at få konkrete og hurtige redskaber til at vende nervøsiteten og få kroppen til at arbejde optimalt igen – så stemmen igen kan formidle de ønskede budskaber.